« Older Entries Newer Entries » Subscribe to Seneste Indlæg

15 Aug 2010

Barbie dukke som videokamera

Skrevet af But-Why. No Comments

Elektronista Mag har vi lige skrevet om Barbie dukken som også er et videokamera. Selvom jeg er meget imod det lyserøde kan jeg ikke lade være med at tænke på, om den tilgang måske faktisk kan få nogle små piger til at fatte interesse for teknologi på en anden måde. Jeg har selv en datter, og må indrømme at det lyserøde ikke er til at komme udenom? Ligegyldig hvor meget jeg giver hende biler, blåt og brunt tøj og klatrer i træer med hende. Hun vil også have Hello Kitty og lege prinsesse.

Jeg aner ikke, hvor det kommer fra? Bedsteforældre, samfundet, reklamer, vuggestuen? Det er ihvertfald en farve som betyder noget særligt for det lille kræ. Og det er måske også ok, når man nu kun er to et halvt. (Problemet er når producenterne af forbrugerelektronik tror, at fascinationen af det lyserøde også er stærk hos kvinder midt i 30erne).

Men tilbage til Barbie Video Girl. Min datter blev helt vild bare da hun så mig sidde kikke på billeder af den. Måske kunne den ligefrem være med til at fremelske lidt teknologibegejstring som forhåbentlig kan sætte sig godt fast hos de helt små piger?

Læs artiklen og se videoen her og lad mig endelig vide hvad du synes?

  • Share/Bookmark

6 Aug 2010

Facetime =facelift?

Skrevet af But-Why. 3 Comments

Den nye iPhone 4 får en masse omtale. Blandt andet fordi den introducerer Facetime. En funktion hvor man via et kamera på mobilens forside kan filme sig selv og sende det feed live til en man taler i telefon med. Altså man kan med andre ord tale med billede.

Det lyder ganske meget som det vi i temmelig mange år efterhånden har kendt til som videotelefoni. Teleselskabet 3 lancerede det med en markedsføringsmegafon, da selskabet trådte ind på det danske marked. Det kom dog aldrig rigtig til at køre blandt brugerne. Det krævede jo både 3G dækning – som på det tidspunkt var ret ringe. Det krævede en særlig 3G telefon- som på det tidspunkt var ret kluntet- og ringe. Det krævede abonnement hos 3- hvilket på det tidspunkt var ret dyrt- og ringe. Og så krævede det at modtageren også havde alt dette. Klask! sagde det, da videotelefoni landede hårdt på gulvet. Siden er videotelefoni blevet tøvet ihjel, selvom det med bedre netværk og telefoner efterhånden faktisk er blevet en  ganske fin service.

Men hvad 3 og ingen andre formåede og faktisk ikke engang rigtig forsøgte var at skabe følelser omkring videotelefon. Bringe relationer ind, vise at det mere handlede om nærhed, kontakt og kærlighed end om teknologi.

Men hvis man nærlæser Facetime, så er det faktisk måske blevet lidt lækrere men ikke meget lettere at lave videotelefon. Det kræver stadig, at den anden også har en iPhone 4. Det kræver i dette tilfælde også at man er på et wifi, mens man ringer- og at modtageren også er det. (skal man dermed aftale på forhånd før man ringer sammen?) Man kan altså ikke bare ringe normalt med 3G. Så her er måske endda tale om et tilbageskridt?

Men Apple kan noget de er bedre til end de fleste i branchen. Nemlig at sætte fokus på brug, værdi og menneskerne bag teknologi. Det kan undre, at andre stadig halter så meget bagefter. Det er jo ikke rocket science, at undgå nørdesnak til ikke-nørder. Så det skulle ikke undre mig, om Apple med Facetime ender med at give videotelefoni det spark der har været behov for, for at det kan blive en integreret del af vores digitale liv. Men er Facetime blot et Facelift af videotelefoni?

Se den her video, hvor følelserne virkelig kommer i spil. Den skaber menneskelig relevans.

  • Share/Bookmark

4 Aug 2010

iPhone 4 is in da house- My house!

Skrevet af But-Why. 11 Comments

Så har jeg endelig fået fingrene i den nye iPhone 4. Og hold da sommerferie, hvor har den fået omtale af både den gode og dårlige art. Her er mine første indtryk efter en lille unboxing session igår. Og jep- den er lækker! Se hvorfor mit første indtryk er ret godt.

  • Share/Bookmark

3 Aug 2010

Sommertrends fra Elektronista

Skrevet af But-Why. No Comments

Så er summer edition af Elektronista nyhedsbrevet røget ud. Masser af hotte, digitale, summer trends. Læs nyhedsbrevet her og husk at signe up på Elektronista Mag, så du får nyhederne direkte ind i din mailboks næste gang.

  • Share/Bookmark

23 Jul 2010

Den ultimative fashion godbid

Skrevet af But-Why. No Comments

Der er flere grunde til, at jeg synes La Glace er en af de sødeste kunder jeg laver PR for. Vi har lige sendt en pressemeddelelse ud på samarbejdet med designeren Ole Yde.

La Glace præsenterer den ultimative fashion godbid-Franske Makroner i samarbejde med Ole Yde

Sig bonjour til tidens lækreste kagetrend – Franske Makroner- også kendt som Macarons. I anledningen af Copenhagen Fashion Week er det legendariske københavnske konditori La Glace gået sammen med stjernedesigneren Ole Yde for at skabe en dekadent udgave af tidens hotteste catwalk kage.

Det er kombinationen af kagens elegante udtryk og suveræne smag, som har gjort den til stjernernes foretrukne godbid. Fra Vogue og Elle til Sex and the City og Gossip Girl- det er ikke til at komme udenom- Franske Makroner er tidens mest glamourøse kage. Derfor er La Glace også meget begejstret for- sammen med en af tidens mest glamourøse designere- og kunne præsentere en “speciel fashion edition” af de Franske Makroner.

Ole Yde har inspireret med en hyperfeminin, romantisk, dekadent, hedonistisk og syndfuld sødme. Som en elegant pude i douche pastel har Chefkonditor Lars Juul responderet med en kage, hvor det sprøde favner det bløde og lysegrønne pistacie makroner smyger sig om en rødmende hindbærcreme.

Den første version af de søde Franske Makroner så dagens lys i det 17. århundredes Frankrig. Men det var først i 1930ernes Paris at bagere hos det nu berømte LaDurée bageri fandt på at lægge en lækker creme mellem to franske makroner. Om samarbejdet med La Glace siger Ole Yde.

“Jeg har altid elsket at træde ind i den vidunderlige tidslomme La Glace har bevaret. Eksklusive kager er jo ikke er en nødvendighed, men det er netop betingelsen for den ultimative luksus. Jeg forbinder det visuelt med en overflodsagtig 17. tals stemning, hvor de fine kredse nærmest brusede over med dekadence”.

Kagerne koster DKK 15 og sælges i perioden 4. til 18 august i La Glace butikken i Skoubogade. En særlig vinduesudstilling vil i samme periode præsentere kagerne i en ekstravagant, tematisk opsætning sammen med en unik Ole Yde kreation.

La Glace har serveret de originale Franske Makroner siden 2003 og har i forbindelse med Copenhagen Fashion Week tidligere lavet special editions af de små fashionkager i samarbejde med designere som Malene Birger, Mads Nørregaard og Rikke Mai.

For mere information kontakt Kagekone Marianne Stagetorn Kolos på +45 40 11 46 46

Læs mere om La Glace på www.laglace.dk

  • Share/Bookmark

13 Jul 2010

Queen is the new King!

Skrevet af But-Why. No Comments

Når noget er stort i online verdenen siger man ofte det er King. “Content is King”, “The user is King” ect. Nu ser det ud til vi kan vende det hele lidt på hovedet og sige “Queen is King”. For utallige tegn i sol og måne peger på at kvinder er fremtidens helt store online forretningsmulighed. Det har jeg brygget en artikel om på ElektronistaMag.com

  • Share/Bookmark

10 Jul 2010

Så er det endnu engang bekræftet- bilsælgere vil sælge små biler til kvinder

Skrevet af But-Why. No Comments

Jeg har lige opdaget, at en journalist fra Nordvestnyt.dk har efterprøvet den påstand jeg første frem i forbindelse med arrangementet for årets “Kvindebil”. Nemlig at kvindebiler er små netop fordi sælgerne vil sælge små biler og markedsføringen til kvinder er små biler. Jeg havde selv været på mystery shopping i tre bilforhandlere og hver gang blev jeg som udgangspunkt tilbudt den mindste bil, på trods af at jeg havde sagt prisen var mindre vigtigt og at jeg skulle køre meget.

Journalisten skriver blandt andet “På vej hjem gør jeg status. Christiane Vejlø har tilsyneladende ret, både i, at bilsælgerne går ud fra, at kvinder vil have små biler og i, at sælgerne ikke stiller ret mange uddybende spørgsmål, så de bedst muligt kan matche mit behov. De forhandlere, jeg har besøgt, kan hverken vide, om jeg har familie, om jeg har en hobby, der kræver særlig plads i bilen, eller hvordan mit kørselsbehov ser ud i min fritid.”

Artiklen og forsøget journalisten laver er ret interessant. Læs den her.

  • Share/Bookmark

8 Jul 2010

Placeret blandt top ti af Europas Youth Marketing Minds- Yeah!

Skrevet af But-Why. No Comments

Det gik for nogen tid siden op for mig, at nogen har tænkt på og nomineret mig  i forbindelsen med kåringen af årets European Youth Marketing Mind. Jeg er nu meget stolt af at  kunne oplyse, at jeg er havnet blandt de endelige 10 finalister. Læs mere og se de andre finalister her. Det er et dejligt lille skulderklap, som føles utrolig motiverende i mit fortsatte arbejde med unges medievaner.

I But-Why regi løser jeg en del opgaver i relation til unge og deres omgang med nye medier. Det kunne f.eks. være en kunde som gerne vil have adgang til og forståelse for de yngre segmenter eller det kunne være foredrag om børn og unges medievaner. Jeg startede mit arbejde med unge, da jeg i sin tid skrev mit universitets speciale “Unge, deres tid og deres net”, hvis resultater tog forsiden på Berlingske Tidende.

For ikke så voldsomt længe siden skrev jeg også lidt om emnet og delte en film her på bloggen.

  • Share/Bookmark

8 Jul 2010

Google Googles

Skrevet af But-Why. No Comments

Er helt vild med Googles “Google Goggles”. En søgetjeneste hvor man med mobilen (og mobilkameraet) peger på en genstand og derefter får information om tingen eller stedet. “Google Goggles” bruger både objektgenkendelse og GPS til at identificere til det du søger. Forestil dig du bruger tjenesten på en person du lige har mødt, og med det samme får hendes CV på mobiltelefonen. Eller du ser en restaurant og får adgang til menukort og bordbookning. Det kan også løse problemet med frit flyvende visitkort. Du kan kopiere et visitkort direkte ind i telefonen eller endnu smartere få alle personens dataer bare ved at se på ham. Se videoen om Google Goggles her. Hvis du har en Android telefon kan du hente applikationen i Android Market.

  • Share/Bookmark

7 Jul 2010

Verdens måske vildeste hotel?

Skrevet af But-Why. No Comments

Jeg har på ElektronistaMag.com skrevet om det mest vanvittige hotel jeg længe har hørt om. Jeg har gjort det til en vane altid at besøge de mest eksklusive hoteller i de udenlandske byer jeg befinder mig i. Man finder nemlig tit en rigtig god bar, noget interessant design, nogle lækre butikker og måske en restaurant kørt af en virkelig god kok. Altsammen er helt sikkert tilfældet på Marina Bay Sands i Singapore. Læs hele historien om dette gigantiske og luksuriøse hotel på ElektronistaMag.

Trods finanskrise er jeg sikker på vi kommer til at se flere af den slags super high end hoteller i fremtiden.

  • Share/Bookmark