Om to uger skal jeg til en konference i London http://www.openmobilesummit.com/
Det store emner tegner -ikke så overraskende- til at blive app stores. Apple har ført an og med en temmelig velvoksen markedsføringsmekanisme uddannet markedet i at små programmer til mobilen hedder “apps” og findes i en “appstore”. Der bliver snakket så meget om det åbne mobile internet og bevægelsen væk fra “closed gardens” som en operatørstyret indholdsportal jo er. Men hvor meget mere åben er egentlig en app store? Det er jo ikke fordi det flyder med app stores som alle kan tilgå. De er enten knyttet til et brand (Nokias Ovi, Apples app store) eller et teleselskab (Vodafone) eller et styresystem (Google Android).
Men måske er app stores bare en midlertidig “stepping stone” før vi kommer videre til det helt åbne mobile internet. Der hvor vi kan bevæge os lige så nemt og frit som vi allerede gør via vores lap tops. Men der er nogle udfordringer før vi når dertil. Netværk, software, indhold. Alt dette skal spille sammen og gå op i en højere enhed.
