Barbie dukke som videokamera

Posted by on Aug 15, 2010 in Gadgets, Pink, Unge og medier | 0 comments

Elektronista Mag har vi lige skrevet om Barbie dukken som også er et videokamera. Selvom jeg er meget imod det lyserøde kan jeg ikke lade være med at tænke på, om den tilgang måske faktisk kan få nogle små piger til at fatte interesse for teknologi på en anden måde. Jeg har selv en datter, og må indrømme at det lyserøde ikke er til at komme udenom? Ligegyldig hvor meget jeg giver hende biler, blåt og brunt tøj og klatrer i træer med hende. Hun vil også have Hello Kitty og lege prinsesse.

Jeg aner ikke, hvor det kommer fra? Bedsteforældre, samfundet, reklamer, vuggestuen? Det er ihvertfald en farve som betyder noget særligt for det lille kræ. Og det er måske også ok, når man nu kun er to et halvt. (Problemet er når producenterne af forbrugerelektronik tror, at fascinationen af det lyserøde også er stærk hos kvinder midt i 30erne).

Men tilbage til Barbie Video Girl. Min datter blev helt vild bare da hun så mig sidde kikke på billeder af den. Måske kunne den ligefrem være med til at fremelske lidt teknologibegejstring som forhåbentlig kan sætte sig godt fast hos de helt små piger?

Læs artiklen og se videoen her og lad mig endelig vide hvad du synes?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>