Polaroid har Lady Gaga og nu har Intel lige offentliggjort, at de har trukket Black Eyed Peas stjernen og produceren Will.I.Am ind som kreativ direktør for Intel. Det unikke ved disse samarbejder er at stjernerne ikke på klassisk vis bare lægger ansigt til en kampagne og på den måde endorser et produkt. De indgår simpelthen i innovationsprocessen. Det er godt tænkt- Hvis man altså vælger den rigtige stjerne. Og de to nævnte er gode valg. Både Lady Gaga og Will.I.Am er nemlig innovative tænkere med stor interesse for teknologi.
Samtidig sammeligner Will.I.Am sig selv med en Formel 1 stjerne,og kalder Intel hans “køretøj” på hans racerbane- nemlig internettet.
For nylig i Las Vegas havde jeg fornøjelsen af at se Lady Gaga præsentere nye innovative Polaroid produkter. Og for et par år siden havde jeg det endnu større fornøjelse personligt at møde Will.I.Am til en middag i forbindelse med Mobile World Congress i Barcelona. Jeg oplevede ham meget autentisk som en mand der hele tiden tænker på ny teknologi og nye måder at arbejde med musik og fans på. Rigtig godt valg af Intel.
Jeg er sikker på at stjernerne tager sig godt betalt, men værdien er som jeg ser det også nærmest uvurderlig. I disse to tilfælde er der coolfaktor, kreativ hjernekraft, greb om målgruppen, innovation, teknologiforståelse og stor social media outreach.
Jeg tror på, at vi kommer til at se mange flere samarbejder hvor nørderne trækker på (de kloge) stjerner for at få netop ovenstående.
