Da da da!!!! Elektronista Poscasten Episode #1 -Lyt med og få svar på spørgsmålene: Er Aidan fra Sex and the City Mac eller PC bruger? Må man sende sms’er under sex? Kan man hæve guld eller diamanter i mellemøstlige hæveautomater? Er skønhedsbranchen begyndt at efterligne teknologibranchen? Og har Anders´far fået job på en computer café?

Skynd dig at downloade podcasten her og lad os endelig vide hvad du synes om den. Vi laver snart en ny, så kom gerne med forslag til emner.
Elektronistamag podcast #1-1.mp3 (38.73 MB)

Du kan downloade episoden, hvor der står “download denne lydfil”.

Vi mediebrugere har i over 100 år omgivet os med skærme, der som spejle af verden omkring os har reflekteret vores kultur og liv gennem nyheder, fiktion, underholdning og reklamer. Som alle forrige medier er den nyeste skærm i vores liv på skift hadet og elsket, udskældt og hyldet. Men det er ikke til at komme uden om. Mobiltelefonen bliver allerede nu spået til at blive den væsentligste skærm af dem alle.

Danmark er en lille nation med stor interesse for moderne kommunikationsteknologier. Vi er efterhånden alle en del af et multimedie samfund, hvor en almindelig dagligdag involverer information, kommunikation og underholdning på en mængde skærme, vi møder i både arbejdslivet og i private situationer. Der bliver i mediehistoriske sammenhænge talt om de fire store skærme. Biograflærredet, tv-skærmen, computeren og mobiltelefonen. Vi startede med at bade os i biografskærmens flakkende lys allerede i slutningen af 1800 tallet, den mindre tv-skærm kom til i midten af forrige århundrede og op gennem 1980erne begyndte den personlige computer at gøre sit indtog i private hjem. Den fjerde og seneste skærm- mobiltelefonen fik i Danmark sin folkelige udbredelse i 90erne. Det er denne sidste mobile skærm, der spås en absolut hovedrolle i vores liv i den kommende år.

Nye medier har altid haft en tendens til at kopiere de eksisterende, indtil de finder deres egen form. Dette betød, at de første biograffilm var filmet uden mange kamerabevægelser lig storebroderen stilbilledet. De første tv-udsendelser mindede meget om radio og var ren tale, internettet var i starten mest tekstbaseret i stil med aviser og magasiner og mobiltelefonen startede som et rent taleredskab, som vi kender det fra fastnettelefonen. Men meget er sket siden de allerførste mobiltelefonbrugere rendte rundt med telefoner og tilhørende betontungt og klodset batteri, så man knap kunne kalde dem mobile. Mobiletelefonen er blevet et medie i sin egen ret.

Hvert år sælges knap 2 mio. mobiltelefoner i Danmark og praktisk talt alle danskere har en af slagsen -mange af os endda mere end én. Flere og flere anskaffer sig en avanceret multimedie mobiltelefon- en såkaldt Smart Phone. En Smart Phone er en telefon, der kan en del mere end bare at ringe. Den kan efterhånden næsten bedst sammenlignes med den personlige computer. Da der foregår så hastig en udvikling indenfor mobiltelefoner, er det spørgsmålet om det overhovedet i nær fremtid giver mening at tale om Smart Phones, da alle telefoner efterhånden vil være “smarte” og tilhøre kategorien. Grænserne bliver mere og mere flydende. Telefoner bliver til computere og computere bliver til telefoner. Nu er teleselskaberne pludselig også forhandlere af den bærbare computer i miniputstørrelse med indbygget bredbånd. Ud over net surf, billed- og tekstbehandling kan sådan en lille lap top med f.eks. den populære internettelefontjenste Skype endda også bruges til taleopkald. Samtidig har mobiltelefonen fået bedre skærme og masser af hukommelse, så det er blevet mere tilgængeligt at surfe på nettet, håndtere dokumenter og tjekke mails via den mobile skærm. Det ligner en omvendt verden, men er i virkeligheden udtryk for at den konvergens, der allerede i årevis har været et varmt emne i mediebranchen endelig er en realitet. Som medie er mobiltelefonen en unik kombination af øvrige mediers funktionaliteter, som dog i fællesskab gør den til noget helt andet og mere end tidligere medier. Den er altid tændt, online og klar til brug i modsætning til computeren, der skal startes op og herefter skal kalde på en internetforbindelse, mobilen giver mulighed for tovejs kommunikation og indhold valgt og konsumeret på brugerens præmisser- i modsætningen til fjernsynet, hvor programmet er fastlagt, den er bærbar – i modsætning til fastnettelefonen, og så er den uafhængig af brugerens lokation, men ved hvor brugeren befinder sig. I modsætningen til alle øvrige medier

Kombinationen, af de praktiske egenskaber ved mobiltelefonen og de faldende abonnements priser, har betydet at vi i stor stil vælger fastnettelefonen fra. Danskerne vil fra 8 års alderen og op efter i stigende grad selv håndtere alle personlige opkald og beskeder via deres mobiltelefon. Forældre fungerer ikke længere som bindeled mellem børnene og deres venner. Det sparer børnene for en masse pinligheder (“Ej far, skulle du absolut forsøge at være sjov, da Benjamin ringede?”) og forældrene for en masse telefonpasseri (“Idaaaa, den er til dig- IGEN!!”). Men det fratager på den anden side forældre deres indblik i børnenes kommunikation og omgangskreds, og det forpligter til på anden vis at engagere sig og følge med. Med de helt små er det naturligt at godkende nye navne i adressebogen og ellers holde godt øje med at deres entré i den mobile verden bliver tryg og fornuftig. Med teenagebørnene må man i højere grad respektere, at mobiltelefonen er endnu et redskab til frigørelse og en ejendel af mindst ligeså privat karakter som en dagbog. Den unges mobiltelefonen bliver dermed et af de medier, man som forældre efterhånden må have tillid til at barnet selv kan håndtere indenfor de aftalte rammer.

Men samtale på mobiltelefonen har de seneste år fået en alvorlig konkurrent. Det er efterhånden de færreste af os, der ikke engang imellem sender eller modtager en Short Messaging Service- en Sms på vores mobil. Faktisk er Sms beskeder i mange tilfælde den foretrukne kommunikation for de yngre mobilbrugere. Den lynhurtige lille tekstbesked Sms’en var slet ikke tænkt som en service, der skulle udbredes til almindelige mennesker. Men Sms blev en succes ingen havde set komme. Oprindeligt var det en meddelelsesform fra teleselskabet til kunderne, men især de unge begyndte at tage teknologien til sig. Paradoksalt nok fordi den var kompliceret nok til at de første brugere ikke regnede med, at den ældre generation nogensinde ville kunne lære det. Men nu er vi i en situation, hvor selv mange bedsteforældre har erkendt, at de får mere kontakt med deres børnebørn, hvis de lærer at taste de små tekstbeskeder. Sms er blevet danskernes yndlingstidsfordriv og koordineringsredskab. Danskerne bruger Sms til at aftale møder, planlægge afhentning af børn, biografaftaler, dates, indkøb og fødselsdagshilsner (hvis de da ikke sender den slags via det populære sociale fællesskab Facebook). Danskerne ligger rent faktisk i toppen i Europa, når det gælder Smsaktivitet, og aldersgruppen mellem 20-29 år er den der sender flest med et gennemsnit på 70 Sms’er om ugen. Nogle sender op til flere tusinde. En Sms er diskret og billig i modsætningen til et opkald, det er hurtig kommunikation, som dog stadig efterlader tid til at brugeren kan tænke ordlyden igennem. Med de såkaldte smiley’s vil mange hardcore Sms brugere insistere på at ansigtsmimik og ironi endda kan formidles mellem linjerne, så Sms beskeder kan skabe en høj grad af nærhed.

Mobiltelefonens beskaffenhed gør den i praksis til det mest personlige og private medie i verdenshistorien. Man deler ikke sin mobiltelefon, men bruger den til vigtig og personlig kommunikation, hvad enten det er Sms, tale, billedbeskeder, videoopkald, mails, chat, Facebook, Twitter eller andre online communities. Hvis man spørger den unge generation hvilket medie de nødigst ville undvære siger langt de fleste mobilen, som jo sat på spidsen kan fungere som erstatning for alle andre medier. Undersøgelser viser at mobiltelefonen sjældent kommer mere end en meter væk fra brugeren døgnet rundt. Mange lader den endda op på sengebordet. Hele vores personlige netværk kan håndteres fra mobiltelefonen, der efterhånden for mange samler både arbejde og fritid. Intet andet medie sætter os socialt ud af spil, hvis vi mister adgang til det som denne lille håndholdte computer. Det er også en af grundende til at mobilen har været udskældt. Den er hvor vi er. ALLE steder hvor vi er. Nogle brugere forstyrrer det offentlige rum med deres personlige samtaler, andre forstyrrer møder, kulturoplevelser og private middage, når de glemmer at slukke den, børn kan ikke koncentrere sig i timerne fordi de sender Sms’er under bordet, voksne kan ikke koncentrere sig om deres ægtefælle, fordi de bare bliver nød til at tage telefonen selv i intime situationer. Som alle tidligere medier har mobilen fået en hård tur af kritikere. Men som med alle tidligere medier gælder det, at problemet ikke ligger i mediet, men hos brugeren selv. Det kræver ansvar og bevidsthed at foretage de rigtige valg- også når det gælder mobilbrug.

Det siger sig selv at medieforbruget fra en lille skærm med én bruger i bevægelse er anderledes, end vi kender det fra de “faste” skærme. Typisk har mobilseeren ganske få minutter, der skal fyldes ud med relevante mobile oplevelser. Man står ved et busstoppested, sidder i en taxi, venter på en café eller står i en elevator. Eller den mere latrinære brugssituation- man sidder på toilettet. En oplevelse flere og flere deler med deres mobil. I den forbindelse kan det være væsentligt lige at nævne, at tastaturet på din mobiltelefon er mere beskidt end et toiletbræt og sålen på din sko. Tænk lige over det næste gang du holder den i munden, mens du har armene fulde af indkøbsposer og skal låse hoveddøren op. Men en af mobiltelefonens opgaver er altså udfyldningen af livets små pauser med små mobile snacks. Det er især Sms korrespondancer, opdatering af Facebook profilen, sortering af billeder i telefonens fotomappe, håndtering af mails, download af ny musik eller nye miniprogrammer (applikationer), udskiftning af ringetoner, tv-nyheder, sjove videoklip og spil, der optager mobilbrugerne, når de skal slå minutterne ihjel lige nu og her.

Mobilen er med sit evige nærværd et meget akut medie, og det har givet unikke muligheder for koncepter, der udnytter realtidskommunikationen. Det sociale netværk Twitter er med sit skrabede 140 tegns statusfelt og haikuagtige lynbeskeder fra netværk til netværk gået fra at være et sted, hvor de tekniske frontløbere udvekslede dagens aktiviteter og tips til at være det p.t. hurtigste nyhedsmedie. Med mobilen i hånden var det f.eks. en Twitterbruger, som før de etablerede medier spredte nyheden om det styrtede tyrkiske fly i Shiphol lufthavn i starten af året, og det var Twitter, der fik hovedrollen som medie under den iranske revolution i juni. Det er overvejende besøg fra mobiltelefoner, som skaber trafik på Twitter. De korte beskeder, den evige tilstedeværelse og netværksforbindelse gør mobiltelefonen til det absolut hurtigste medie til både at sprede og modtage nyt fra verden. Fra den mobile underskov spirer det frem med tjenester, som kan holde brugeren i opdateret, hvad enten det er gennem personlige netværk eller fra mediernes breaking news Sms services og mobile portaler.

Danmark er langt fremme, når det gælder kommunikationsteknologier. Vi ligger i toppen, når Europa måler hvilke lande der har størst udbredelse af bredbånd, og der findes meget få mennesker i landet, som ikke ejer en mobiltelefon. USA har tidligere haltet efter Europa på mobilteknologi og tjenester, men indtoget af Apples underholdningsmaskine “iPhone” har de seneste par år være skyld i et mindre skift i den globale mobile magtbalance. Med iPhone i baghovedet kan vi kikke mod Øst og danne os et samlet indblik i, hvordan fremtidens mobiltelefoni kan komme til at se ud i Danmark. Japan og Korea er forgangslande med en storpendlende befolkning, der dagligt skal dræbe kedsommelige minutter og timer i offentlige transportmidler. Her er mobiltelefonen tilsyneladende alles bedste ven. Kikker man rundt i Seouls metro, ser man unge som gamle læse tegneserier, se tv, løse Soduko og tjekke deres profiler på diverse sociale netværk. Mobiltelefonen bruges endda til betaling af alt fra metro-, biograf- og teaterbilletter, til almindelige indkøb. En populær metode til at få yderligere information omkring f.eks. et produkt, en film eller maden på en restaurant er stregkoder. Mobilens kamera aflæser stregkoden og fortæller dig kalorieindholdet af dit måltid, viser dig en trailer til den film du netop har set på en plakat eller fortæller dig historien om den økologiske kaffebonde, der har leveret den dåse kaffepulver du er ved at købe. En service med mange spændende perspektiver.

Men vi er faktisk ikke så langt bagefter i Danmark. Med danske mobiltelefoner er det muligt at downloade musik, surfe på nettet, lave videoopkald, tage billeder og straks sende dem på mail, spille spil, se tv, finde vej med GPS, gå på Facebook og betale (nogle) bus- og togbilletter. Med et medie som mobiltelefonen opstår der et utal af muligheder for tjenester og oplevelser. Nogle af overvejende underholdende karakter, som vi kan bruge til de minutter, hvor vi blot trænger til en mobil snack. Andre som arbejdsredskaber, der hjælper os med at holde styr på aftaler og projekter, og ikke mindst de hjælpetjenester, som har en samfundsmæssig nytteværdi. Det kunne være mobiltelefonen, som sætter i en høj alarm, hvis ejeren blev overfaldet, eller mobiltelefonen som kan hjælpe med at lokalisere demente, der er blevet væk, mobiltjenesten som automatisk holder regnskab med ejerens CO2 udslip, tjenesten som hjælper diabetikere med at holde styr på insulinregnskabet eller førstehjælp på mobilen, som for nylig blev introduceret af Dansk Røde Kors. Mulighederne er nærmest uendelige, når man har at gøre med et medie, som ved hvor du er, hvem du kender, hvad du interesserer dig for og i øvrigt altid er lige ved hånden. Med kombinationen af den store politiske fokus på kommunikationsteknologier og det høje antal af innovationsdrevne kræfter vi har i Danmark, er vi som nation utrolig godt stillet i forhold til mobilteknologiens sociale og forretningsmæssige muligheder. Samtidig har vi et højt beredskab, når det gælder forbrugerbeskyttelse. Det er væsentligt at sætte forbrugerens interesse og tryghed i højsæde. For at forbud og regelsæt dog ikke bliver hindringer for udviklingen, bør dette dog ske i samarbejde og gensidig forståelse med de kreative hjerner, der i dybden forstår både mediets muligheder og potentiale -udfordringer og faldgrupper. Sådan får danskernes og Danmark det bedste ud af livets fjerde skærm.

I praksis fungerer det således, at bordet er en designmæssig del af standen, og kunder der kikker forbi standen kan så flytte, skubbe, forstørre, formindske og kaste rundt med billeder og film på selve skærmen. Lidt som man kender det fra en iPhone. Bare lidt mere levende, rigtig sjovt og meget fascinerende. Det er en meget effektiv måde at få brugeren til at interagere med brandet og produkterne på.

Roadshowet har indtil videre været i storcentre i Odense, Aalborg og København. Og her i sidste weekend på banegården i Århus. Det sidste sted man kan opleve det interaktive bord bliver Lyngby Storcenter fra torsdag til og med lørdag denne uge.

Læs mere om multi touch bordet her.

I 3iTricks mobil siden findes grundlæggende information til begynderen, avanceret til det lidt mere øvede og så er der lidt (ret ligegyldig) info om apps og så lidt flere detaljer om iOS4 – operativ systemet, som almindelige non-tech brugere nok ikke lige ved hvad er.

Jeg kan godt lide initiativet, som skal hjælpe folk med at få mere ud af deres iPhone. Men jeg tror bare ikke, der er så mange, der får glæde af det. Man skal for det første være kunde hos 3 for at få en chance for at kende til siden (og selv hvis man er det er man ikke sikker på at høre om den), så skal man være inde på 3’s indholdsportal Planet3, som ikke er så nem at finde på iPhone med mindre man for det første kender adresse og for det andet taster en URL ind. Så skal man finde ned til et banner nederst på siden, hvor der står 3iTricks som man så skal klikke på. Hold da op der er mange bump på vejen som kan smide brugeren af.

Man behøver dog ikke at være 3 kunde for at tjekke 3DreamApps sitet ud, hvor 3 anbefaler forskellige apps til forskellige typer. Så hvis du kan identificere dig med “Direktør”, “Håndværker”, “Sælger”, “Chauffør”, “Ingeniør”, “Politiker” eller “Regnskabschef”, så kan det være der er en app til dig.

Jeg ville gerne tro,  at 3 vælger de professionelle stillinger, fordi de oprigtigt mener, at det er stillinger, som dækker hele Danmarks befolkning- kvinder og mænd. Jeg tror bare desværre ikke 3 er ude i et kønspolitisk erinde. Jeg tror  bare ikke de har tænkt sig om. Hvad med butikssælgeren, frisøren, sundhedsmedarbejdere, kommunikationsmedarbejdere, pædagogen og virkelig vigtigt den studerende? Hvis man kikker nærmere på “Sælgeren”, er det ihvertfald ikke en pige i Matas, de tænker på. Kan godt være argumentet så vil være, at Matassælgeren ikke er i målgruppen. Men hvis hun ikke er det, hvis skyld er det så? Så vidt som min research viser mig, så er kvinder fra alle mulige erhverv interesseret i iPhones. Iøvrigt er de anbefalede apps meget grundlæggende, og det virker ikke som om sitet bliver opdateret løbende.

Så thumbs up til 3 for gerne at ville brugerne (i princippet, men ikke rigtig hele vejen). Men thumbs down for stereotyp segmentering, for manglende dynamik og brugerinvolvering og for at lave vejen til de gode råd alt alt for lang.

Her er lidt japan billeder at komme i stemning til.

Men hvis nu denne annonce var mit første møde med Charlottehavenavnet, hvad havde den annonce så sagt mig? Først og fremmest er der ikke helt sammenhæng mellem ord og billeder. 7 godt nok smilende mennesker men ikke desto mindre i meget stilrene og mørke rammer udtrykker ikke “spændende oplevelseshus”, og de siger absolut intet om hvad der er for oplevelser man kan forvente i Charlottehaven.

Jeg får associationer til ejendomsmæglere eller hotelpersonale. Og det er måske også lidt det personalet i Charlottehaven er. Men hvorfor bruge dyrebar annonceplads på at skrive en hjemmesideadresse uden at give læseren en fornemmelse af, om det nu også kunne være relevant for dem at besøge denne hjemmeside? Er det åbent hus med hoppeborg og hotdogs hos en ejendomsmægler eller er det et konsulentfirma med speciale i oplevelsesøkonomi?

Måske er Charlottehaven et spændende oplevelseshus. Men så har jeg brug for at fornemme oplevelserne, danne mig billeder af hvorledes dette “hus” kunne passe ind i min forretning. Hvad er det for problemer Charlottehaven gerne vil løse for mig? Events, hotellejligheder til periodeansatte, kundemiddage i restauranten, firmatilbud i fitnesscentret? Ingen af disse ting får man indtryk af gennem annoncen, og når man ikke kan skabe umiddelbar relevans i hovedet på sin læser, så er det nok tvivlsomt om de klikker sig ind på hjemmesiden for at høre nærmere.

Jeg aner ikke, hvor det kommer fra? Bedsteforældre, samfundet, reklamer, vuggestuen? Det er ihvertfald en farve som betyder noget særligt for det lille kræ. Og det er måske også ok, når man nu kun er to et halvt. (Problemet er når producenterne af forbrugerelektronik tror, at fascinationen af det lyserøde også er stærk hos kvinder midt i 30erne).

Men tilbage til Barbie Video Girl. Min datter blev helt vild bare da hun så mig sidde kikke på billeder af den. Måske kunne den ligefrem være med til at fremelske lidt teknologibegejstring som forhåbentlig kan sætte sig godt fast hos de helt små piger?

Læs artiklen og se videoen her og lad mig endelig vide hvad du synes?