Det er et ældgammet konkurrenceparameter og en simpel indikator for hvor populær man virkelig er, hvis man kan sige “jeg har flere venner end dig”. Og det prøver YouTube nu at gøre.
Vi har allerede været vidner til et festligt Twitter-race, hvor populære Twitter-profiler konkurrerede om at nå de eftertragtede 1 million followers. titlen blev taget af Hollywood-skuespilleren Ashton Kutcher, der i skrivende stund er helt oppe på 3.588.074, der følger ham på mikroblogging sitet.
Det nye kapløb foregår på Facebook, og det er videositet Youtube der har lagt op til det 60 dage lange showdown, hvor de kæmper mod blandt andet Michael Jackson, Barack Obama, Vin Diesel, Megan Fox og grupper som ‘Sleep’ og ‘Pizza’ (hvem er ikke fan af de to geniale koncepter?).
YouTube er overbeviste om at de vil ende på toppen den 28. september, når løbet er overstået. Hvis ikke lover YouTube at bide skammen i sig og samtidig eksponere en velgørenhedsorganisation efter vinderens valg på YouTubes forside.
Men noget tyder på at det populære videosite bliver nød til at vise deres ydmyge side frem, når konkurrencen slutter. For selvom YouTube-gruppen har fået over en halv million nye fans i perioden er de faldet fra en 12. plads til en 16. plads overhalet af andre grupper i mere effektiv vækst.
Hvis du gerne vil hjælpe YouTube med at nå målet, så kan du blive fan herhttp://www.facebook.com/youtube Så får du også mulighed for at stemme på den organisation du gerne vil have YouTube støtter, når løbet er kørt.
Og nu når du alligevel er der inde, så meld dig ind i Beeps Facebook-gruppe her.
Læs flere af mine artikler på TV2Beep
