![]()
Tvfestivalens anden dag skydes igang med latterkramper ved visningen af en særlig hilsen fra Daily Show værten John Stewart. Stewart fortæller, hvor han er vokset op på Falster i et Lego hus og ellers namedropper Christianshavn, H.C Andersen og andre stereotype danske ikoner. Som et godt råd giver et eksempel på, hvordan man IKKE bør lave satire på statsminister Rasmussen med en vikingehjelm og en gris i hånden.
John er for nylig blev kåret til USAs mest troværdige nyhedsvært. Paradoksalt for en mand der står bag et satireprogram, der klart melder ud, at det er komplet utroværdigt. Alligevel får tusindvis af især unge amerikanere deres primære nyhedsbehov dækket ved det populære The Daily Show.
Martin Krasnik har producer og head writer Javier Javerbaum i den grønne stol og spørger ind til showets start. DJ som John Stewart anbefaler vi kalder ham, fortæller om showets start og første vært. Han var god, men ikke var særlig klog. “En kendt faktum” siger han med et smil. Ingen forventede den succes, der kom i kølvandet på værtsskiftet overtil John Stewart. DJ mener successen i høj grad skyldes Stewarts personlighed, som kommer bedre frem jo mere man ser showet. Selvom Javier har været over 10 år på The Daily Show har han også erfaring fra The Letterman Show, hvor han tjente bunker af penge, men ikke brød sig om det han kalder “virksomheds strukturen”. DJ roser Stewart for at være en god chef og for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det ligger lidt mellem linjerne at Letterman ikke var sååå super fed.
Krasnik spørger ind til programplanlægningsforløbet for hvert show. DJ fortæller: Der bliver først holdt et morgenmøde, hvor “writer” redaktionen jammer på forskellige nyheder og får hinanden til at grine for at komme igang. Senere på formiddagen udvælges de bedste jokes af John Stewart og arbejdet fortsætter. Så splitter de 13 “writers” op, og arbejder videre på dagens jokes og deres opbygning. Det er væsentligt at frigive informationen i et særligt timet tempo for at få optimal effekt og den proces tager tid. Kl. 15 afholdes et møde som sætter tankerne igang til den følgende dags program. Martin Krasnik, som har fulgt processen i New York en dag, opfattede dette møde som utrolig ustruktureret og kaotisk. “Som at se ind i ens egen underbevidsthed” kalder han det . Kl. 16.15 er den første prøve, hvorefter materialet tilpasses igen. Det værste der kan ske på det tidspunkt er hvis noget af materialet ikke giver mening eller er forvirrende og hullet derfor skal fyldes med noget andet. Optagelserne ligger kl. 18 og showet bliver vist kl. 23.
Som eksempel på satirisk håndtering af en politisk situation har DJ medbrag et tåkrummende sjovt klip The Daily Show lavede om Danmark under Muhammedkrisen. Hvis du missede det kan du se klippet her.
Senere på eftermiddagen holder Javerbaum en workshop. Men med mindre man allerede er tilmeldt, er listen fuldstændig overtegnet.
