Musik eksportmøde hos KODA

Posted by on Sep 8, 2009 in Content, Kunst, Musik | 0 comments

Idag er jeg til endnu et af de fem delmøder vi afholder i forbindelse med Henrik Marstals rytmiske musik tænketank. Temaet sidste uge var digital musik. Denne uge vender vi musikeksport. Hvad kan Danmark få ud over grænserne? Jeg har sammen med Kristian Riis (Nephew/Volcano Management) og Uffe Savery (Safri Duo) planlagt dagens møde, hvor vi har blandet indlæg med workshops.

En håndplukket flok på 28 utrolig kompetente musikprofiler drøfter: Hvad er musikeksport? Hvordan kunne et musikeksportråd se ud? Hvordan støtter vi op om sangskrivere og producere internationalt?

Trade Commissioner Peter Mørk fra Dansk Exportråd i Canada indledte med at fortælle om håndteringen af eksport af andre danske produkter end musik. Han foreslår at musikere faktisk ikke skal have tour støtte i udlandet, før de også har fået et kursus i eksport. Der er eksportråd indenfor mange forskellige brancher -også indenfor mode og design. Derfor virker det også oplagt, at det skulle være et særligt råd for musikbranchen.

Der var nærmest ikke tid nok i de tre workshops til alle de idéer, der kom på bordet. Det bliver fedt at få kondenseret det til noget mere konkret, vi kan tage med til den store oktober konference, hvor relevante politikere også vil være til stede.

Kunstmaler John Kørner talte om kunsteksport og sine erfaringer med afsætning af produkter i udlandet. Han havde ikke meget tilovers for regeringens prioriteter indefor kunstverdenen.

Musikbranchens grand old man Michael Ritto (en overgang CEO Nordisk Film) fortalte afsluttende om sine mange erfaringer med musikeksport. Han stillede det relevante spørgsmål. “Hvorfor skal vi absolut snakke eksport om alt”. Produkterne skal være relevante,  apperatet bag skal kunne håndtere det. I det hele taget giver det ikke mening at eksportere alt. Omkring bands er det væsentligt at vælge dem ud som har staying power og de rette muligheder. .

Det var rigtig interessant da Ritto begyndte at tale om en “opportunity kasse ” hvorfra man bør kunne få støtte til at rykke på noget som gløder LIGE NU. Det hjælper ikke noget at planlægge et eksportfremstød med skinke og Velux vinduer og nogle danske bands i Australien om to år. Musiktrends og hits er noget der rykker med meget høj hastighed. Timing er vigtig. Det faldt lidt i tråd med en slags “speed it up” release vi talte om i min gruppe, når hypen om et nummer af digitale omveje pludselig kommer før udgivelserne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>