Musik på mobilen- en status

Posted by on Sep 17, 2009 in Brugervenlighed, Content, Musik, Smart phones | 2 comments

Der er i telebranchen ved at udvikle sig en regulær musikkrig. Alle har efterhånden fundet ud af, at det gælder om at få mobiliseret en eller anden form for musiktjeneste, hvis man har adgang til brugerne via mobil og/eller PC. Musik er klokkerent indhold, som er let at kommunikere, og noget de fleste kan forholde sig til. Så langt så godt…

Men men,, der er mange udfordringer, når man vil levere musik. Rettigheder omkring musik er en kompliceret affære, og der er mange parter, der skal aflønnes. Samtidig er pladebranchen konservativ og stadig mere fokuseret på at få PPD (price pr download) end alternative aftaler, som måske giver en lavere pris men mere interessante samarbejdspartnere.

Lad os lige tage et lille blik på hvad der findes i DK, og hvad der ellers har fået opmærksomhed.

3 var hurtigst ude med at markere sig på musikscenen. Under sloganet “We like Music kom en 3 musik streamning løsning allerede for fire  år siden. For én fast pris om måneden (Dkk 49) kunne man pludselig streame al den musik man ville. (dvs. lytte til musik som bliver afspillet fra en fjernserver). Samtidig kunne man også vælge downloadkøb- hvis man ønskede at eje nummeret på sin telefon. Streamingmodellen havde visse svagheder. Først og fremmest var det nye 3G netværk ikke stabilt, så der kunne nemt forekomme udfald. Samtidig skulle man streame et nummer af gangen, hvilket ikke gav en særlig flydende lytteoplevelse og slet ikke kunne konkurrere med walkman/Mp3 afspiller oplevelsen. Det betød også at man skulle bruge en masse tid på at vente på sider, der skulle loade, før man fandt det musik man ville lytte til, hvis det nummer overhovedet var der. Der var også en mulighed for at gå på computeren og lave playlister, som man så senere kunne afspille fra telefonen. Men lad os være realistiske. Hvor mange gider/har tid til det? Det krav arbejder også imod at indhold på mobiltelefonens åbenbare styrke nemlig er umiddelbarheden. “Jeg har 5 minutter. Giv mig noget indhold nu”. Lytningen blev også begrænset af, at man ikke kunne lytte til hele albums og ikke havde mulighed for at gemme sine musikpreferencer. Ikke desto mindre var 3′s tjeneste revolutionær, da de var først med at introducere musik på mobilen. Hvilket også var tilfældet for en lang række andre indholdstjenester på mobilen. Så cudos til 3 for at bane vejen og for at have udbygget landets bedste 3G netværk. (3 rykker nu på sig og kommer snart med noget nyt, som dog involverer at brugerne ikke kan få adgang til de download numre de allerede ejer hvis de skifter handset)

Svagheder: Netværksafhængig, ingen anbefaling som fører til øget forbrug, kan ikke flyttes til MP3, lange loadtider for at finde sangene, for kompliceret at lave playlister, begrænset udvalg.

Andre selvskaber tilbød efterhånden ringetoner og begrænsede download modeller gennem 3 part. Det var først da TDC i 2008 lancerede TDC Play at der virkelig skete noget på den mobile musikscene. TDC Play er en “gratis” musiktjeneste, (intet er gratis, prisen er selvfølgelig bare gemt i andre udgifter man har til TDC), hvor TDC kunder kan downloade ubegrænset musik til både mobil og PC. Med download har brugeren mulighed for at opbygge en musiksamling og skabe en tættere relation til musikken. Tilgengæld er musikken begrænset til de to platforme, (og endda kun én hvis man ikke har både internet og mobilabonnement) Da de fleste alligevel helst vil flytte deres musik fra device til device indebærer denne model alligevel en del begrænsninger.

Svagheder: Man skal være kunde, man kan ikke lytte til musikken fra sin MP3 afspiller (som iPod) men skal lytte til musikken fra mobil eller PC, man mister musiken hvis man ikke er kunde hos TDC, musikudvalget er begrænset og primært bagkatalog af gamle sange eller meget mainstream (hvilket også peger i retningen af en ældre målgruppe). Øvrige sange skal man købe gennem TDC’s betalingsmusikbutik.

Telia er gået TDC i bedene og har lanceret Telia Fri Musik. Fri download til en månedlig pris på Dkk 79. Fordelen er her faktisk at man kan købe produktet, selv om man ikke er Telia kunde, man kan dog ikke få adgang til musikken på mobilen, hvis man ikke er Telia mobilkunde og samtidig har den rigtige player i telefonen. Telia reklamerer med 5 mio. sange, og det lyder da også af meget. Man skal bare huske på, at det er kvaliteten af kataloget som er afgørende. Hvis Telia (som har en ung målgruppe) har fyldt et stort læs klassisk  musik på for at få antallet til at se bedre ud, så  bliver det mindre interessant.

Svagheder: Relativt høj pris, kræver særlig player til mobil, usikkerhed omkring indhold, kan ikke flyttes til MP3 afspiller.

På det seneste har tjenesten Spotify været på alles læber. Danskerne har ikke haft mulighed for at bruge tjenesten endnu. Men det er en streamingtjeneste man bruger på sin computer. Fordi man ofte befinder sig et fast sted (med et stabilt neværk), når man bruger sin computer fungerer streaming bedre på PC’en end på mobilen. Spotify har opnået gigantisk popularitet. En gratis tjeneste med reklamer, eller betalingstejeneste til 9.99 £ om måneden. Spotify findes også nu som applikation til iPhone, dog med den ulempe at den ikke kan køre i baggrunden mens man foretager sig andet på telefonen. Det vil sige man ikke kan lytte og samtidig ordne mails eller chatte.

Svaghed: Begrænset fleksibilitet, kan ikke bruges på Mp3, netværksafhængig, ikke tilgængelig i Danmark.

I skandinavisk regi rører Telenor (tidligere Sonofon) på sig med en Spotify wannabe tjeneste. Tjenesten går under navnet WIMP og fungerer også, som en streaming service til både PC og mobil og til en fast månedlig (endnu ukendt) pris.

Svaghed: Ingen ejerskab af filer, lav fleksibilitet, kataloget kan være begrænset, kan ikke bruges på Mp3 afspiller, prisen kan være en show stopper

En anden model danskerne endnu heller ikke har fået adgang til er mobilproducenten Nokia’s, Nokia comes with music. I efteråret 2008 blev denne gratis “all you can eat” musik model på særlige telefoner lanceret i UK og Singapore. (Igen er der selvfølgelig intet som er gratis, og Comes with Music handset er også blevet kritiseret for at være alt for dyre). Et Comes with Music handset gav altså adgang til et års gratis download af musik som brugeren bagefter må beholde. Der har været en del snak om Nokias samarbejde med de forskellige labels og de problemer (og manglende indholdsaftaler) som er fulgt med dette. Nokia havde tilsyneladende ikke helt gennemtænkt de mange forskellige parter, som skal betales omkring et stykke musik, og eftersom musikbranchen er hårdt presset har Nokia formegentlig ikke fået noget foræret (hvilket også gælder TDC der herhjemme har betalt en formue for TDC Play). Comes with Music er ikke blevet betragtet som en succes i UK, men af en eller anden grund, som end ikke Nokia kan forklare går det vist meget godt i Australien.

Svagheder: Du skal købe et (for dyrt?) særligt handset, begrænset indhold, dårlig ry i brugermiljøet, filer kan ikke flyttes til andre devices.

Jeg har samlet en liste af “must haves” som tegner til at være  nødvendige for at få succes med en musiktjeneste.

  1. Musikbiblioteket skal være omfattende. Ikke bare kvantitativt med stort bagkatalog. Der skal være både niche, nyt og gammelt.
  2. Man skal kunne downloade/streame hele albums.
  3. Man skal have adgang til musikken inden for få sekunder. Ingen tunge sider som først skal loades. Og ingen lange stier af klik før man når det man skal bruge.
  4. Mobiltelefonerne skal kunne gemme downloads gennemskuelige steder, så de er nemme at finde igen. (et problem blandt andet i Nokia telefoner som har både medie og musikmapper og gemmer downloads lidt tilfældigt)
  5. Servicen bør anbefale brugeren numre, så man udvider sin musikhorisont.
  6. Prisen skal være lav og gennemskuelig.

Min egen mening er, at der endnu ikke findes et teleselskab, som har det perfekte netværk der kan understøtte streaming, som en fleksibel musiklytningsmodel på mobilen. Jeg er sikker på at det i fremtiden bliver fuldstændigt ligemeget hvor filerne ligger, så længe adgangen til dem er nem. Men jeg tror ikke vi er der helt endnu, når det gælder mobilen. Jeg ville altså selv foretrække en “all you can eat” download model, som giver mig adgang til et kæmpe katalog af musik som jeg kan bruge frit for et fast månedligt beløb (eventuelt bunddled ind med et produkt jeg køber). Jeg skal kunne beholde musikken altid og bruge den fra alle mine devices (hvilket kræver filerne er DRM fri) og jeg skal have en masse intelligente anbefalinger af god musik så jeg kan udvide min musikhorisont. Samtidig skal søgefunktioner være nemtgennemskuelige, effektive og hurtige (f.eks. i en applikation så loadtiden nedsættes), og der skal være en smart håndtering af de filer jeg allerede ejer så jeg har godt styr på min musiksamling. Pladeselskaber, teleselskaber, handset producenter. Tag det som en udfordring!

Til andre- tilføj gerne information i en kommentar, hvis der er noget jeg har overset, misforstået, glem eller bare ikke ved.

2 Comments

  1. Hejsa,

    Du giver et godt overblik over hvad der er sket på det danske musikmarked fsva. musiktjenester på mobilen.

    TDC implementerede allerede i 2006 en dual download service. Dvs. havde du købt et track på mobilen kunne du gratis downloade det på webben efterfølgende.

    TDC PLAY har som du nævner nogle begrænsninger. På mobilen kan den downloaded musik afspilles 100 gange før kunden skal hente en ny licens. Dvs. forlader du TDC lige efter du har hentet musikken, kan denne afspilles 100 gange selv efter du har forladt TDC. I min optik er det en yderst fair begrænsning og en begrænsning som ikke påvirker ret mange mennesker, da de fleste af os ikke lytter 100 gange til vores musik.

    At TDC PLAYs musikudvalg skulle være begrænset og primært bagkatalog af gamle sange eller meget mainstream er direkte forkert. TDC PLAY omfatter al musik fra verdens største pladeselskaber – både nye og gamle sange. Dvs. over 3 millioner tracks.

    Venlig hilsen
    Søren Tvilsted, opfinder af TDC PLAY ;-)

  2. Hej Søren

    Super med dit input. Vi burde lave en Wiki så vi får det hele med :-)

    Christiane

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>