Når jeg bliver lidt for grebet over ny teknologi og sjove gadgets, så er jeg så heldig, at jeg har mit helt eget blylod derhjemme, som nok skal holde mig på jorden. Jeg får dagligt et digitalt reality check fra min kære mand, som bestemt ikke er nogen Elektronista! Det kan godt være han ikke ligefrem er Elektro-Not men han er nok en sådan lidt ubekymret Elektro-neutral. Han bruger teknologi og den skal gerne virke hver gang. Og så er han lidt glad for Apple, men mest fordi han synes det ser godt ud.
Igår købte Geo en ny iPhone og jeg var ved at gå ud af mit gode skind, da han efter flere timer stadig ikke havde åbnet posen og taget telefonen i brug. Det bad jeg ham forklare.
Det er rigtig mange mennesker, der som Geo her, har et ret afslappet forhold til deres teknologi. Så os der arbejder med området skal ikke lade os rive alt for meget med, hvis vi skal bevare en forståelse for de forskellige målgrupper.
