Film får premiere på mobilen

Posted by on Sep 8, 2009 in Bredbåndskultur, Content, Hollywood, Mobilapplikationer, Smart phones | 0 comments

Ny film med blandt andet vores danske Jakob Cedergren, Jude Law som kvinde og andre internationale skuespillere på rollelisten får nu premiere direkte på mobilen.

Det er ikke hvem som helst, som står på rollelisten i instruktør Sally Potter´s nye film, der som noget helt unikt får en udgivelse på hele det store spektrum af medier.

Som den første film i verden får filmen Rage premiere på mobilen den 21. september, og vores egen Jakob Cedergren, kendt fra blandt andet Frygtelig lykkelig, er med.

Derudover tæller filmen så store navne som Jude Law, der spiller dragqueen’en Minx (billedet), Steve Buscemi, Lily Cole (topbilledet), Judi Dench og Eddie Izzard, som er nogle af de helt store navne der vil lyse den lille skærm op over en periode på syv dage.

Der er glamour, skønhed og drama, når filmen “Rage” får premiere via en iPhone-applikation. Filmen er skruet sammen, så den forestiller en skoledrengs ‘behind the scenes’-optagelser og interviews, mens han dækker et modeshow i New York.

Filmen bliver naturligt delt op i syv afsnit, som forestiller de syv dage historien varer. Hver dag fra premiere-datoen bliver et nyt afsnit tilgængeligt på iPhone.

iPhone-premieren den 21. september følges op af DVD-udgivelse den 22 september, satellit-udgivelse den 24 og kommer på nettet den 28. Hvilket løfter mobiltelefonen til toppen af det udgivelses-hiraki.

Den utraditionelle håndtering af både form, indhold og markedsføring skal nok skabe noget verdenshype om filmen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>