Er på konferencen New Media Days. Dagens indtil videre suverænt bedste session var med Rob Spence. Manden der mistede et øje og erstattede det med et kamera. Ud over at være vanvittig charmerende med virkelig god komisk timing slog Spence benene væk under mig med kombinationen af sci fi, M.I.T nørderi og superheltevisioner. Så bliver det næsten ikke bedre i mit univers. Historien om den dag hvor han satte en voldsom cyklist på plads med en lysende rød diode i øjet var historien om hverdagens (lidt ynkelige men sjove) helt.
Spence greb livet som enøjet mand helt alternativt an. Når man nu ikke lige har et øje, så kan man lige så godt smide noget ind i hullet som kan endnu mere end et øje kan. Et rigtig cool cyborg. Og Spence bekræftede at et af verdens ultimativt bedste party tricks er at hive et glasøje ud til en familiefest og vise det til børnene.
Ifølde Spence vil teknologien i 2044 overgå mennesket og vi vil alle have muligheden for at forlænge/forstørre/forbedre/augmente vores krop til noget mere og bedre end den er nu.
Spence har endnu ikke frigivet dokumentarfilm filmet fra øjet, men der er ingen tvivl om at det kan bringe ganske andre vinkler og fortrolighed (spionage) end før set.
