Der er mange muligheder, når man har fået en ny telefon. Ofte får vi kun brugt en lille promille af alt det telefonen kan. Det forsøger teleselskabet 3 at gøre noget ved. Men en fin lille online guide kan man via mobilen læse sig klogere på alle de muligheder der er i en iPhone og et site med app anbefalinger prøver de at nå brugerne. Men virker det?
I 3iTricks mobil siden findes grundlæggende information til begynderen, avanceret til det lidt mere øvede og så er der lidt (ret ligegyldig) info om apps og så lidt flere detaljer om iOS4 – operativ systemet, som almindelige non-tech brugere nok ikke lige ved hvad er.
Jeg kan godt lide initiativet, som skal hjælpe folk med at få mere ud af deres iPhone. Men jeg tror bare ikke, der er så mange, der får glæde af det. Man skal for det første være kunde hos 3 for at få en chance for at kende til siden (og selv hvis man er det er man ikke sikker på at høre om den), så skal man være inde på 3′s indholdsportal Planet3, som ikke er så nem at finde på iPhone med mindre man for det første kender adresse og for det andet taster en URL ind. Så skal man finde ned til et banner nederst på siden, hvor der står 3iTricks som man så skal klikke på. Hold da op der er mange bump på vejen som kan smide brugeren af.
Man behøver dog ikke at være 3 kunde for at tjekke 3DreamApps sitet ud, hvor 3 anbefaler forskellige apps til forskellige typer. Så hvis du kan identificere dig med “Direktør”, “Håndværker”, “Sælger”, “Chauffør”, “Ingeniør”, “Politiker” eller “Regnskabschef”, så kan det være der er en app til dig.
Jeg ville gerne tro, at 3 vælger de professionelle stillinger, fordi de oprigtigt mener, at det er stillinger, som dækker hele Danmarks befolkning- kvinder og mænd. Jeg tror bare desværre ikke 3 er ude i et kønspolitisk erinde. Jeg tror bare ikke de har tænkt sig om. Hvad med butikssælgeren, frisøren, sundhedsmedarbejdere, kommunikationsmedarbejdere, pædagogen og virkelig vigtigt den studerende? Hvis man kikker nærmere på “Sælgeren”, er det ihvertfald ikke en pige i Matas, de tænker på. Kan godt være argumentet så vil være, at Matassælgeren ikke er i målgruppen. Men hvis hun ikke er det, hvis skyld er det så? Så vidt som min research viser mig, så er kvinder fra alle mulige erhverv interesseret i iPhones. Iøvrigt er de anbefalede apps meget grundlæggende, og det virker ikke som om sitet bliver opdateret løbende.
Så thumbs up til 3 for gerne at ville brugerne (i princippet, men ikke rigtig hele vejen). Men thumbs down for stereotyp segmentering, for manglende dynamik og brugerinvolvering og for at lave vejen til de gode råd alt alt for lang.
